fredag den 31. december 2010

Øverst på spillelisten

En lille liste over hvad jeg lytter mest til fortiden. Denne gang domineret af J-rock bands!

1. Det band jeg nok lytter mest til udover Versailles er helt sikkert Mucc. Især deres lidt senere ting har jeg været helt vild med. I lang tid har det været sangen Libra der spillede uafbrudt på min iPod, men lige fortiden er det sangen Garbera (Link: Mucc - Garbera). De har derudover også lavet en japansk udgave af House of The Rising Sun.

 2. Endnu mere musik fra det skønne band Angel'in Heavy Syrup.


3. Dette nummer fra Sugizo er helt klart et af mine ynglings numre med ham og det pynter især på det med den smukke vokal fra Origa.

4. The GazettE er et af de bands som er meget velkendt udenfor Japan, men jeg havde faktisk ikke lyttet ret meget til dem før jeg stødte på denne sang (og siden da har jeg været ret så trofast fangirl). Sangen er skrevet til torturoffer Junko Furuta der blev holdt fanget i 44 dage og endte med at dø af sine kvæstelser. Junko Furuta døde langt før medlemmerne af The GazettE overhovedet var født, men det har alligevel påvirket dem så meget at de har skrevet en sang til ære for hende.

5. Jeg lyttede mest til One Ok Rock lige da jeg fandt dem, men her på det sidste er de vendt lige så stille tilbage i toppen af min spilleliste. Forsangeren Taka er også en af de japanere jeg har hørt synge bedst på engelsk og jeg elsker generelt hans stemme!

torsdag den 30. december 2010

Gackt og Miyavi

Så fik jeg taget hul på noget af populær-musikken!


Gackt
Kamui Gakuto, bedre kendt som Gackt, er nok en af de kunstnere der er bedst kendt udenfor Japan. Han har både lavet musik, film og bøger og han har lagt figur og stemme til animé og spilfigurer. Hans musikkarriere startede som forsanger i bandet Malice Mizer, men han er senere gået solo. Hans musikstil skifter konstant fra Visul Kei til J-rock og J-pop og det er bl.a. det der gør at han rammer utrolig manges smag.
Min mening om Gackt har skiftet utrolig meget, men alligevel har jeg altid haft et specielt forhold til hans musik da det var noget af det første japanske jeg hørte. Jeg er mest tilhænger af hans første soloprojekter da han der stadig bærer præg af sin Malice Mizer tid og jeg er knap så vild med den nye blanding mellem J-rock og J-pop. Dog kan der stadig være et nummer nu og da der fanger mig. Bl.a. har nummeret "Vanilla" sat sig godt og grundigt fast i min hjerne. (Link: Gackt - Vanilla)



Miyavi

Hans rigtige navn er Takamasa Ishihahra, men han er kendt under scenenavnet Miyavi. Hans karriere startede som guitarist i bandet Dué le Quartz hvor han var kendt under navnet Miyabi. Senere valgte han dog at gå solo og ændrede derfor sit navn til Miyavi. Da han gik solo ændrede han markant stil og det fik mange af hans gamle fans til at forlade ham, men han tiltrak sig hurtigt et nyt publikum.
Miyavi skifter næsten lige så meget musikstil som Gackt, men det ser ud til at han for tiden har fastsat sig på en lidt mere rocket tone. Jeg er størst fan af hans evner med en guitar og jeg synes personligt det er synd at meget af det musik han har lavet ikke viser hvad han kan. Jeg må dog indrømme at der ligesom med Gackt ofte er et nummer der fanger mig. En fuldkommen kontrast til nummeret Survive er en sang som Kimi ni Negai wo (Link: Miyavi - Kimi ni Negai wo)

Japansk Reggae

Ja, så stødte jeg da lige på lidt dejligt japansk reggae fra bandet Mute Beat!
God reggae og japansk musik kombineret - Det bliver næsten ikke bedre!


Det her vil jeg bestemt lytte mere til og skrive mere om senere!!

onsdag den 29. december 2010

Japanske musikudtryk

Jeg har lige opdaget at jeg i mine tidligere indlæg allerede har nævnt et par udtryk som man nok kun kender hvis man kender de japanske musikgenre i forvejen. Derfor vil jeg lige lave en kort forklaring på nogle af de udtryk jeg bruger.

J-pop, J-rock og J-ska: Disse udtryk betyder egentlig bare japansk pop, japansk rock og japansk ska. Japansk musik er på nogle områder anderledes end f.eks. vestlig musik (selvom det måske er normale genre som pop og rock) og derfor har de lidt fået deres egen genre.

Visual Kei: Eller direkte oversat "Visual Style". Nogen mener at Visual Kei er en sub-genre af J-rock, men i virkeligheden tror jeg Visual Kei kan være så meget andet end rock. Visual Kei betyder kort sagt at bandets udseende og kostumer betyder lige så meget som musikken. Eksempler på Visual Kei bands er Versailles og The Gazette.

Shibuya-Kei: Shibuya-Kei er en sub-gerne af Japansk Pop og det opstod i Shibuya distriktet i Tokyo. Det er en blanding mellem jazz, pop og electropop.

Japanoise: Der er overraskende mange der kender til udtrykket Japanoise og det beskriver også en ret stor del af Japans musikscene. Det er betegnelsen for det japanske Noise Music, men også over genre som Avant-garde Jazz, Improvisations musik, psykedelisk rock o.s.v.

Japanese Hardcore:
Navnet siger næsten sig selv. Udtrykket dækker over det japanske punk/hardcore.

Ryūkōka: Eller direkte oversat "Populær sang". Denne genre er kort fortalt et udtryk for Japans populær musik. Det omfatter oftest J-pop.

Der er mange andre udtryk indenfor japansk musik, men mange af dem omhandler traditionel japansk musik eller japansk folkemusik og da det ikke er de genre jeg regner med at komme til at beskæftige mig mest med vil jeg undlade disse.

Nye fund

Jeg har netop fået øjnene op for noget af Japans mere ukendte musik og har fundet især 3 bands som jeg synes det er værd at nævne.

Det første band er Angel'in Heavy Syrup. Bandet er et psykedelisk rockband bestående af 3 piger, men det er stort set også det jeg ved om dem. Jeg behøvede ikke at lytte til mere end et par minutter af "First Love" før de var et af mine ynglings bands og det ærgrer mig virkelig at deres albums er så svære at opstøve som de er. Jeg har efterhånden fået lyttet til en del af deres musik og det er glimrende baggrundsmusik lige meget om man slapper af eller skal arbejde koncentreret.
(Myspace: Angel'in Heavy Syrup)


Acid Mothers Temple And The Melting Paraiso U.F.O. er et udspring af gruppen Acid Mothers Temple. Acid Mothers Temple er en gruppe af kunstnere, musikere, landmænd o.s.v. (eftersigende over 30 mennesker) der har en helt speciel form for livsstil som er enormt svær at beskrive. De har en form for fællesskab, med fælles huse og fælles projekter, men de lever efter drømmen om frihed. Om det overhovedet er klogt at lytte til deres musik har jeg ingen idé om, men det er utrolig svært at lade være. Det er i hvert fald enormt interessant at læse om dem og derfor er deres hjemmeside helt sikkert et besøg værd!
(Acid Mothers Temple's hjemmeside: www.acidmothers.com)


Det sidste band er Seagull Screaming Kiss Her Kiss Her. Jeg er i tvivl om bandet overhovedet eksisterer længere og det er også begrænset hvor meget jeg har lyttet til dem indtil videre. Genren er en blanding mellem indie-rock og punk og på enkelte numre også Shibuya-kei. Deres stil varierer meget og det skyldes måske at der har været lidt skift i bandmedlemmerne gennem årene.


Alle tre bands er helt sikkert nogen jeg vil vende tilbage til og skrive mere om. Jeg er i hvert fald langt fra færdig med at lytte til dem og jeg synes helt bestemt at de alle tre er værd at give sig i kast med!

Versailles Philharmonic Quintet

Som første indlæg på bloggen vil jeg introducere mit ynglings band Versailles Philharmonic Quintet.
Bandet er ikke nødvendigvis det bedste japanske musik jeg har hørt, men deres musik har betydet utrolig meget for mig og det er dem jeg har været fan af længst.

Fra venstre: Teru, Jasmine You, Kamijo, Yuki og Hizaki
Versailles Philharmonic Quintet er bedst kendt under navnet Versailles, men de har senere tilføjet Philharmonic Quintet da Versailles-navnet var optaget af et amerikansk band. Genren er J-rock og Visual Kei hvilket tydeligt ses i bandets ofte farvestrålende kostumer. Det skal lige nævnes at samtlige af bandets medlemmer er mænd, selv om flere af dem har kvindelige roller.

I 2009 trak bassisten Jasmine You sig tilbage fra bandet for at pleje sit helbred, men i august måned afgik han ved døden. Det er stadig ukendt for de mange fans hvorfor Jasmine døde.
I lang tid har bassisten Masashi spillet i stedet for Jasmine og tidligere i år blev Masashi fast medlem af bandet.
Versailles er netop kommet ud med deres første single siden Masashi blev en del af bandet og den kan høres på deres Myspace side: Versailles Philharmonic Quintet Myspace 

Jeg er en stor tilhænger af J-rock, men jeg må sige at de mange J-rock bands, der efterhånden er, minder enormt meget om hinanden. Versailles er bl.a. et af mine ynglings bands fordi de skiller sig så meget ud som de gør. Deres musik er mere melankolsk og har et twist af 1800-tal over sig. Man skal helt sikkert vænne sig til deres lyd, men når man først er gået igennem tilvænnings fasen er det svært at leve uden dem.



 
 

こんにちは!

Velkommen til bloggen!