søndag den 27. februar 2011

Versailles' nye PV!

Jeg kunne jo ikke andet end at være på pletten da Versailles den 25. februar udgav deres nye musikvideo til deres kommende single Philia!
Jeg må indrømme at, selv om jeg savner Jasmine You, har godtaget Masashi. I starten var jeg bestemt ikke begejstret for ham, men han er en dygtig bassist og det virker som om bassen er blevet mere tydelig i musikken efter han er kommet med.
Den nye PV er som sædvanlig i ægte Versailles stil og det sorte look? Me like!
(Jeg savner dog lidt at se Terus bare ben?)

ENJOY!

fredag den 25. februar 2011

Vinderne fra J-WAVE’s TOKIO HOT 100 AWARDS


Den 24 februar holdt J-WAVE dets årlige prisuddelingsshow "McDonalds TOKIO HOT 100 AWARDS". Showet skal finde de bedste sange og kunstnere for året og vinderne bestemmes af lytternes stemmer. Alle sange og artister i top 100 (2010) havde en chance for at blive nomineret, men det endte med 5 kategorier og 7 nominerede i hver.
Fra den 9. januar til den 6. februar havde lytterne mulighed for at stemme og det endte med et total på næsten 19.000 stemmer.
Vinderne kom på scenen med deres takketaler og optrådte med en af deres sange for publikummet.

Vinderne i år blev:

McDonald’s TOKIO HOT 100 AWARDS

Bedste sang: “Wildflower” / Superfly
Bedste mandlige kunstner: Hata Motohiro
Bedste kvindelige kunstner: JUJU
Bedste gruppe: Exile
Bedste nye kunstner: Charice

One Ok Rock - Answer Is Near

Så er der nyt fra det skønne j-rock band One Ok Rock!

Den 16. februar udgav de deres nye single "Answer is Near" og DVD'en "THIS IS MY BUDOKAN?! 2010.11.28".
DVD'en indeholder liveoptagelser fra bandets Budokan koncert og noget bonusmateriale af andre liveoptrædener.

Singlen indeholder 4 numre, bl.a. et cover af Stevie Wonders "To Feel The Fire" og en akustisk version af titelnummeret "Answer is Near". Pv'en til nummeret er allerede udgivet og der kan findes et uddrag af den her: Youtube - Answer Is Near

Cover "Answer Is Near"
< Track List >
01. Answer is near
02. Silent World
03. Answer is clear
04. To Feel The Fire

Kilde: ONE OK ROCK official website

torsdag den 24. februar 2011

En anelse inaktiv

Jeg vil bare lige skrive et blogindlæg for at undskylde at jeg har været så inaktiv på bloggen på det sidste. Der sker enormt meget omkring mig lige nu og jeg prøver hele tiden at få tid til at skrive. Især fordi jeg har en masse gode idéer til blogindlæg!
Jeg er super glad for at i kigger på bloggen!
Jeg lover at jeg snart vender stærkt tilbage så fortvivl ikke og bliv endelig hængende!

-Ayoe

tirsdag den 1. februar 2011

Hvordan kan jeg finde nyt japansk musik?

Jeg har fået et par spørgsmål om hvordan jeg finder nyt japansk musik at lytte til og hvad man kan gøre for at udvidde sin japanske musikhorisont!
Det er meget forskelligt hvor jeg finder de nye bands jeg pludselig begynder at lytte til. Nogle af dem har jeg fundet på grund af blogs som denne (det er for det meste der jeg har fundet undergrundsbands og bands der ikke eksisterer længere), andre har jeg fundet ved hjælp af venner eller grupper på nettet.

Hvis du er medlem af et socialt netværk på nettet som f.eks. Facebook, SKUM, Twitter m.m. er det en god idé at søge på grupper der omhandler Japan, japansk musik eller dit ynglingsband fra Japan. På den måde kan du få snakket med en masse andre mennesker der også interesserer sig for emnet og dermed finde nye bands du kan lytte til. Jeg er personligt virkelig glad for siden Last.fm hvor jeg holder styr på de mange japanske bands jeg lytter til. Her kan man også være medlem af flere grupper der omhandler japansk musik. (http://www.last.fm/home)

Derudover er iTunes et fantastisk redskab! Helt uden at det koster dig noget! Hvis du har en bruger på iTunes vil du vide at man kun kan købe musik fra den danske afdeling af iTunes. Men dette gælder ikke de gratis podcasts. Derfor kan man uden problemer gå ind på den japanske iTunes (via flaget i bunden af skærmen) og dermed komme ind og finde en masse fantastiske radioudsendelser og musikpodcasts helt gratis! Det er altså virkelig virkelig fantastisk hvis man har brug for et helt nyt skud musik.

Der er også flere især engelske podcasts der omhandler japansk musik og som er lettere at forstå end de japanske. Jeg har fundet et par bands via podcastserien Tokyo Soundscape og jeg har genfundet tidligere bands som Seagull Screaming Kiss Her Kiss Her. (Serien kan findes HER)

Det er de bedste råd jeg kan give for at finde nyt musik lige umiddelbart. Jeg håber det var en smule til hjælp! Jeg vil så vidt muligt poste hver gang jeg opdager et nyt band her på bloggen og forhåbentligt vil det også bringe lidt nyt til folk :)

Mange tak for spørgsmålene!
(Vil du også sende mig ris, ros, forslag til bloggen, spørgsmål eller lign.? Så er du velkommen til at skrive på mail denjapansketone@gmail.com!)