mandag den 7. marts 2011

Hvad lytter jeg til fortiden?

Jeg har fået et spørgsmål der lyder på: "Hvad lytter du til af japansk musik fortiden?"
Det er et skønt spørgsmål at få lige netop nu, da jeg lige har fundet et par "nye" navne som jeg kan præsentere.

Jeg har faktisk kastet mig over en lidt anden genre end jeg plejer. Men jeg er faktisk faldet fuldkommen for pigegruppen SPEED. SPEED er slet ikke et nyt navn da de har lavet musik siden de var 12 og stadig gør det i dag og de har været en af Japans bedst sælgende pigegrupper (hvis ikke den bedst?). Jeg kan bedst lide deres lidt nyere numre, men der er da også et par stykker af de gamle som helt sikkert er værd at lytte til. De er virkelig kendte for nummeret "White love" eller deres debut single "Body and soul". Jeg har lige nu kastet mig over lidt nyere danseagtige numre som "S.P.D." og "Be my love", men jeg ELSKER også nummeret "Walking in the rain". Grunden til at jeg godt kan lide SPEED er at jeg synes de er lidt anderledes end normale japanske pigegrupper. Selv da de var 12 virkede de meget mere seriøse end grupper som f.eks. s/mileage gør i dag. Det er måske lidt groft sagt, men de japanske j-pop pigegrupper tiltaler altså ikke mig så meget. 

SPEED blev på et tidspunkt opløst og medlemmerne startede for alvor for sig selv. Jeg har lyttet meget til den ene forsanger Hiroko (Bedre kendt som Hiro) og hendes jazz band under navnet Coco d’Or. Alle sangene er på engelsk og hun gør det faktisk rigtig rigtig godt. Jeg elsker numrene "Summertime", "Orange colored sky" og "Time after time".
En anden jeg lytter enormt meget til lige nu er lecca. Hvis man ikke kender lecca i forvejen så er det altså nu man skal begynde at lytte til hende! Hun er egentlig kendt som reggae sangerinde, men hendes musik skifter enormt meget i stil og jeg har hørt alt fra popnumre, til reggaenumre og ballader. Hun synger fantastisk og jeg elsker hendes stil! Lige nu lytter jeg enormt meget til nummeret "愛&lie&wine", men jeg elsker også sange som "For you", "なみだの日", "Shopping" og "First Sight feat.三浦大知".



Og selv om WISE ikke normalt er noget jeg lytter voldsomt meget til så kan jeg altså ikke vente til den her single kommer ud?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar